Table of Contents

Berettermodellen bliver ofte anvendt, når vi skal ind i dansk. Berettermodellen er særligt populær, da spændingskurven er ganske nem at håndtere, når de kommer til langt de fleste medier, om det så er en novelle, roman eller film. Der findes dog mange forskellige modeller. Eksempler er beretter-, aktant- og kontraktmodellen. Her er alt, du bør og skal vide om modeller, og især berettermodellen. Du får en god forklaring på modellerne, og dertil også analyseeksempler, der kan give inspiration til videre arbejde.

Hvad er en model?

Først og fremmest er det nok meget vigtigt for os at fastslå og definere, hvad en model i det hele taget er for en størrelse. Vi bruger modeller i utroligt mange fag, fordi de kan give et hurtigt og overskueligt overblik over mange forskellige ting. Vi bruger også modeller, fordi de kan være en hjælp til at forstå en masse fakta ud fra på forhånd fastlagte kasser. Inden for kommunikationens verden bruger man rigtig mange modeller til at forstå kommunikative situationer.

Modeller i faget dansk

I danskfaget, hvor berettermodellen jo mest hører hjemme, bruger vi også diverse modeller til at sige noget om både tekst og film. Det kan være alt lige fra romaner og noveller til kortfilm og spillefilm. De forskellige modeller kan både være et godt redskab og et hjælpeværktøj i en analyse, men de kan derudover også sige meget om kommunikation, når du kommer til både fiktive og faktuelle kommunikationssituationer. Som et tekst- og filmanalytisk redskab til fiktion er især berettermodellen, kontraktmodellen og aktantmodellen særligt populære. Der findes også mange andre modeller, men mange værker er bygget op omkring disse modeller. Man kan eksempelvis med fordel bruge alle tre modeller til at analysere struktur, plot og karakterer i tekster såsom Den blomstrende have af Naja Marie Aidt fra 1993 og Den sidste balkjole af Herman Bang fra 1887, men også film som Hvidstengruppen fra 2012. I kommunikative tekster bruger man derimod ofte argumentmodellen, nyhedstrekanten og en kommunikationsmodel, hvortil sidstnævnte altså udgør ret mange forskellige modeller, hvor man bør vælge den, der passer bedst til kommunikationssituationen.

Hvor stammer berettermodellen fra?

Ideen om at analysere på opbygning, eller at vælge at opbygge en fortælling ud fra bestemte vilkår, er en meget gammel tradition. Vi kender det helt tilbage fra Antikkens Grækenland, som altså er ca. 750 f.Kr. til ca. 500 e.Kr. I denne periode benyttede store filosoffer sig af bestemte måder at opbygge fortællinger på. Det kunne både være i taler og i teater, som man virkelig gjorde en dyd ud af i Antikkens Grækenland. Det er også pudsigt, hvordan så gamle ideer stadig hænger ved i dag i obligatorisk undervisning. Især den meget anerkendte græske filosof Aristoteles er kendt for netop opbygning. Aristoteles skrev i det kendte værk Poetikken, også kaldt Om Digtekunst, at den gode historie altid skal have en begyndelse, en midte og en slutning. Man kan eksempelvis også sagtens se ideen om begyndelse, midte og slutning i både berettermodellen og kontraktmodellen, som vil blive beskrevet længere nede. Det er dog først ret sent i det 20. århundrede, at man rent faktisk begynder at interessere sig for berettermodellen i Skandinavien, som jo kan ses som en videreførelse og udvidelse af Aristoteles’ forståelse af opbygning. Siden da har modellen dog virkelig vundet indpas i danskfaget i Skandinavien, og især i Danmark, hvor berettermodellen er en fast obligatorisk del af dannelsen i folkeskolen.

Beretter- eller hvalmodel?

Når der er tale om berettermodellen, har du sikkert hørt mange omtale modellen som ’hvalmodellen’. Det rigtige navn, altså beretter og ikke hval, er naturligvis mere korrekt og akademisk at bruge, men mange elever i folkeskolen lærer til en start modellen at kende som en såkaldt hvalmodel. Dette skyldes, at selve spændingskurven i modellen rent faktisk forestiller en hval i sin opbygning. Derfor hjælper ordet hval også eleverne til at kunne se for sig, hvordan modellen er bygget op omkring de syv faser: anslag, præsentation, uddybning, point of no return, konfliktoptrapning, klimaks og udtoning. Længere nede kan du læse meget mere om de syv faser i modellen. Du kan også lære, hvordan man kan anvende den samt argumentere for anvendelsen på bedste vis. Men tilbage til hval- eller berettermodellen. Hvorfor kalder vi den så også for hval? Med de både mindre og store udsving, som viser sig i kurven, vil den derfor komme til at forestille noget, der i hvert fald godt kunne minde om en hval med hale, rygfinne og hoved. Du bør dog som udgangspunkt blot kalde modellen for berettermodel, og langt de fleste vil også nemt kunne kende den ved dette navn.

Hvad er berettermodellen egentlig?

Som vi allerede har været lidt inde på, så viser berettermodellen, hvordan en spænding udvikler sig på en bestemt måde i en historie eller fortælling. Vi kunne også med et lidt mere akademisk ord kalde historien eller fortællingen for et såkaldt narrativ. Inden for narratologien arbejder man nemlig med fortællinger, og dertil hvordan en historie kan udfoldes og opbygges for at ramme et bestemt formål, målgruppe eller lignende. Forestil dig berettermodellen som en kurve, hvor den vandrette akse (x-aksen) er tid, altså plottets forløb, og lodrette akse (y-aksen) er spændingen.

Hvorfor bruger man berettermodellen?

Grunden til, at rigtig mange vælger at fortælle en historie ud fra eksempelvis beretter- eller aktantmodellen er, at begge modeller har vist sig at være særligt effektive, når noget skal vedholde opmærksomhed hos publikum og på den vis gøre en fortælling interessant. Når man ser en film, der sommetider kan vare helt op til tre lange timer, kan man hurtigt komme til at miste fokus. Så kommer man måske til at hive telefonen frem og kigge på Facebook, Instagram eller TikTok. Man kan også komme til blot at lade tankerne flyve et helt andet sted hen. Konsekvensen er jo desværre, at man faktisk ikke rigtig får fulgt med i, hvad der sker på skærmen. Det samme gælder også for bøger og tekster. Vi kender vist alle, at man kan komme til at læse flere sider i en bog, og lige pludselig går det op for en, at man faktisk ikke har nogen som helst anelse om, hvad man lige har brugt tid på at læse. Med berettermodellen er man derimod sikret, at der hele tiden sker nogle større eller mindre udsving i spændingen, som er med til at fastholde publikums opmærksomhed. Hvis du først begynder at lægge mærke til det, vil du hurtigt opdage, at størstedelen af fx hollywoodfilm benytter denne model af præcis samme årsag. Derfor er der også mange, der kender berettermodellen som hollywoodmodellen, fordi opbygningen simpelthen passer så godt til den klassiske hollywoodfilm.

De syv faser i berettermodellen

Som tidligere nævnt er modellen inddelt i hele syv faser. Det kan måske godt lyde en anelse uoverskueligt med så mange faser, men når man først har forstået grundlaget i modellen, vil det forhåbentligt give god og brugbar mening for langt de fleste. Vi er nemlig allerede alle sammen vant til at læse bøger og se film, som er udformet ud fra berettermodellen, så på mange måder vil det virke genkendeligt. Forskellen er blot, at man pludselig får tilegnet sig en forståelse for, hvorfor opbygningen er på præcis den måde. Du kan jo prøve næste gang, du ser en film eller læser en bog, at plotte de syv faser ind. Det er ikke altid det giver lige god mening, men i mange tilfælde gør det.

Her får du definitioner på de syv faser. De syv faser i berettermodellen er følgende: anslag, præsentation, uddybning, point of no return, konfliktoptrapning, klimaks og udtoning. Mens du læser, kan du jo prøve at se, om du kender en bog, novelle eller film, der passer perfekt på beskrivelserne i nedenstående. Måske din yndlingsfilm- eller bog er opbygget på præcis samme vis.

1. Hvad er anslag i berettermodellen?

Anslaget udgør halen på hvalen, som altså er den første fase i en fortælling eller et narrativ, som er opbygget omkring berettermodellen. Fortællingen starter med et udslag i spændingskurven, som lægger an til noget spænding, som helt sikkert senere vil udfolde sig i historien. Derfor kan man faktisk også ofte allerede gennemskue, hvad tema og motiv vil være ud fra selve anslaget. Det er i anslaget, at vi som publikum skal blive nysgerrige, så vi har et behov for at finde ud af, hvad der egentlig skal ske i fortællingen.

2. Hvad er præsentation i berettermodellen?

Præsentationen er som udgangspunkt mindre spændende end anslaget, men bygger sig derimod langsomt op mod uddybning og begyndende konflikter i fortællingen. Det er her vi vil blive introduceret for vigtige hovedpersoner samt hvordan de lever og har indbyrdes relationer. Der vil dog også blive præsenteret eventuelle konflikter, som muligvis senere vil udfolde sig.

3. Hvad er uddybning i berettermodellen?

Uddybningen i berettermodellen kan sommetider være svær at skelne fra præsentationen, fordi de minder en del om hinanden. I uddybningen vil vi lære karaktererne endnu bedre at kende, men på samme tid vil konflikten også stille og roligt begynde at komme mere og mere i fokus. Vi vil her for alvor blive bevidste om, at der er form for modstand i gærde, som kun vil blive værre med tiden.

4. Hvad er point of no return i berettermodellen?

Point of no return er et ret langt begreb, og derfor forkorter man det ofte blot til P.O.N.R eller PONR. Det er helt tilforladeligt at bruge begge dele, og de fleste ved udmærket godt, at der altså er tale om netop point of no return. Point of no return betyder, at der sker noget i handlingen, som gør, at fortællingen bliver nødt til at fortsætte. Karaktererne kan ikke trække i land, det skete bliver simpelthen nødt til at fortsætte. Point of no return udgør rygfinnen på hvalen, men er altså derfor heller ikke det allermest spændende sted i fortællingen. Vi kunne også kalde point of no return for et vendepunkt. Dette vendepunkt er afgørende, og det vil også være her, at konflikten for alvor manifesterer sig. Når du rammer point of no return, bør du ikke være i tvivl om, hvad konflikten i fortællingen mon er eller bliver. Dog kan der være flere steder, der kan placeres som point of no return, og her vil det i nogle tilfælde være helt op til fortolkning. Der kan være flere afgørende begivenheder, som måske i virkeligheden kan være stedet, hvor vendepunktet sættes i gang.

5. Hvad er konfliktoptrapning i berettermodellen?

I point of no return er vi sikre på, at konflikten er sat i værks. Vi kender konflikten, men nu skal den udvikle sig til at blive endnu sværere at løse. Dermed bliver man som læser eller seer virkelig interesseret i, hvor galt det hele endnu kan gå. Vi bygger så at sige op til klimaks, mens vi i langt de fleste tilfælde får sværere og sværere ved at finde løsninger på de optrappende konflikter. Vi bliver så at sige nødt til at se videre for at få svar på alle de ubesvarede spørgsmål, som vi kommer til at sidde med gennem konfliktoptrapningen.

6. Hvad er klimaks i berettermodellen?

Ved klimaks når vi det mest spændende punkt i hele fortælling. Her er hvalens hoved højest, og spændingen er i top. Konflikten når at blive fuldstændigt udviklet, men bliver i samme omgang også løst på en eller anden vis. Det er her vi får besvaret vores spørgsmål. Andre gange er der ikke nødvendigvis en masse svar at hente, hvad der ofte er en bevidst pointe, men spændingen udløses i hvert fald.

7. Hvad er udtoning i berettermodellen?

Udtoningen i berettermodellen er de sidste scener i fortællingen, som afslutter det hele. Konflikten er måske allerede afklaret, eller bliver det i hvert fald her i udtoningen. Vi når tilbage til begyndelsen, eller også begynder vi på noget helt nyt.

Hvordan kan berettermodellen bruges

Berettermodellen kan bruges som et udmærket analyseværktøj til at åbne op for alle mulige former for fortællinger. Selvom det måske ikke virker så relevant i første omgang, vil man måske efter at have inddelt en bog eller en film i de syv faser i berettermodellen opdage, at der åbner sig nye vinkler på det givne værk. Det er dog også vigtigt at påpege, at de syv faser ikke nødvendigvis har en korrekt placering i en tekst eller film. Stort set alle de syv faser er i bund og grund åbne for fortolkning, og derfor kan alle mulige historier passe ind i modellen. Det giver dog alligevel næsten sig selv, at anslag ikke kan placeres i midten eller slutningen, og udtoning kan naturligvis ikke placeres i starten. Der kan dog være tale om bøger og værker, som starter ud med slutningen. Så er det selvfølgelig et bevidst valg, at udtoningen egentlig udgør anslaget.

Især når man arbejder med struktur, komposition, opbygning og plot, kan berettermodellen bruges til at vise, at man faktisk har forstået, hvad det er, der er på spil i en fortælling eller en historie. Grunden til dette er, at berettermodellen, lige så vel som kontraktmodellen, altid giver et klimaks og en forløsning. Det er i de fleste tilfælde en rigtig god måde at bygge en fortælling op på, og derfor passer modellen på mange tekster og film. Nedenfor er et par analytiske eksempler, hvor berettermodellen bruges til at sige noget om strukturen og plottet i fortællinger. De to analytiske eksempler er Den blomstrende have af Naja Marie Aidt fra 1993 og Den sidste balkjole af Herman Bang fra 1887. Vi har derved at gøre med både en nyere og ældre novelle. Men først og fremmest får du lidt tips og tricks til, hvordan du bør bruge modellen i praksis, når du selv skal i gang med at analysere en tekst eller en film.

Sådan bruger du berettermodellen i praksis

Når du skal i gang med at anvende berettermodellen på en tekst eller på en film, så er det vigtigt, at du som en god start har styr på struktur og plot. Det kan godt komme til at kræve, at du måske læser teksten eller ser filmen 2-3 gange. Det er nemlig ikke altid, at man opfatter de syv faser første gang, man læser en bog eller novelle eller ser en film første gang. Typisk opdager man også nye ting hver eneste gang, man læser eller ser noget igen. Ved at genlæse eller gense får du derfor en bedre opfattelse af struktur, plot, karakterer og spænding. Ved lange romaner eller lange spillefilm kan det selvfølgelig godt være krævende, at skulle gense eller genlæse. I disse tilfælde kan du tage noter undervejs, så du kan huske, hvad du gjorde dig af tanker i det givne øjeblik. Husk at notere sidetal eller tid på filmen, så du kan finde frem til, hvornår du tænkte netop denne tanke. Du kan også undervejs vælge at genlæse eller gense passager eller kapitler, som kunne vise sig at være vigtige, når du går i gang med at udarbejde din egentlige analyse.

Hvad hvis man er i tvivl om fasernes placering?

Som tidligere nævnt kan nogle af de syv fasers placering godt skabe tvivl, fordi der kan være flere afgørende punkter, der taler ind i faserne. Især Point of no return kan skabe en del tvivl. Er det den første betydelige begivenhed, eller er det den mest afgørende begivenhed, der skal betegnes som point of no return? Det kan være besværligt, men det betyder også, at man kan få lov til at fortolke på sin helt egen måde. Det, som er fedest ved dansk- og engelskfaget er, at man i virkeligheden ikke kan komme med et ultimativt rigtigt svar. Du kan faktisk få lov til at lege en masse, så længe at du kan argumentere ordentligt for alle dine udsagn og pointer. Hvis du vil anvende berettermodellen på fx Hvidstengruppen, Den sidste balkjole eller Den blomstrende have, så kan du placere de syv faser præcis som det passer dig ud fra, hvad du synes, der egentlig giver mest mening. Det vigtigste er blot, at du kan argumentere for, hvorfor du har valgt at placere de syv faser på præcis den måde. Du skal have dine argumenter i orden, hvis den skal gå hos lærer og eventuel eksaminator. Orientér dig derfor godt og sæt dig ind i, hvad kravene til faserne egentlig er.

Skal man bruge berettermodellen?

Det korte svar på, om man nødvendigvis skal bruge berettermodellen, når man skal analysere en novelle, roman, spillefilm eller kortfilm, vil være nej. Det skal man ikke nødvendigvis. I nogle værker er der mere grund til at inddrage modellen end i andre. I nogle tilfælde kan det også være, at det vil være mere brugbart at bruge enten aktant- eller kontraktmodellen, eller for den sags skyld også begge. Ofte er det især relevant at bruge berettermodellen på kortfilm, da kortfilm generelt har en meget stram struktur og opbygning. Kortfilmen er, som navnet sjov nok antyder, kort. Den har derfor en masse at skulle sige på meget kort tid. Det samme gælder for novellen, der også har meget at skulle formidle på kort plads. Når du vælger at benytte en af modellerne er det vigtigste dog nærmest, at du skal kunne argumentere for, at det er et narratologisk valg af forfatteren eller af instruktøren, hvis du vælger at ville sige noget med eksempelvis beretter-, aktant- eller kontraktmodellen. I de næste par afsnit kan du læse meget mere om, hvordan du argumenterer for din berettermodel, når du skal bruge den i praksis. Her får du tips og tricks til at argumentere for, hvorfor du har valgt at placere faserne på en bestemt måde.

Hvordan argumenterer man for fasernes placering?

Du har indtil nu fået at vide, at argumentation er dit vigtigste redskab, når du skal til at analysere. Men hvordan argumenterer man så egentlig rigtigt for en given placering af berettermodellens syv faser i en novelle, roman, film, tv-serie eller kortfilm? Der er som udgangspunkt to måder, du kan gøre det på. Det er dog vigtigt at huske, at den ene ikke udelukker den anden. Du bør gøre begge dele samtidigt for at styrke dit argument. Som nævnt er der også mange af faserne, som kan være svære at skelne mellem. Eksempelvis har præsentation og uddybning en tendens til at smelte sammen, og derfor kan man også vælge at placere dem som en samlet fase, der ikke nødvendigvis altid kan adskilles helt. Point og no return kan faktisk også oftest placeres flere steder, fordi der kan være afgørende begivenheder af flere omgange. Her må man vurdere, om den første afgørende begivenhed skal være point of no return, eller om den mest afgørende og skelsættende begivenhed skal være point of no return. De to måder, hvorpå man kan argumentere på et sagligt og fagligt grundlag, er følgende.

1. Argumentér ud fra berettermodellens koncepter

Du kan nemt argumentere for din placering af de syv faser i din bog eller film ved at henvise til berettermodellens beskrivelser af faser. Hvis du gerne vil argumentere for, at point of no return passer ind et givent sted, så forklar hvorfor du netop ser dette tidspunkt som et stort vendepunkt. Du må også altid diskutere, hvorfor det også kunne være et andet sted. Det giver blot et mere nuanceret billede, og viser derudover også, at du faktisk har gjort dig nogle gode tanker om det, som du er i gang med at arbejde med. Du bør dog i sidste ende kunne argumentere for, hvorfor du så har valgt det givne sted frem for noget andet. Der er selvfølgelig andre faser, der kan være sværere at argumentere for. Klimaks er eksempelvis svært at placere forskellige steder, men du kan sagtens diskutere, om klimaks kunne have været anderledes, eller om man fortællemæssigt faktisk får mere ud af, at placere klimaks et helt andet sted. Præsentationen kan også udfolde sig langt ind i handlingsforløbet, mens andre faser muligvis begynder at vise sig. Men det er vigtigt at kunne skelne mellem de syv faser. Som et hurtigt oprids kan vi lige opsummere de syv faser i berettermodellen. Så kan du tænke over, hvordan du bedst kan diskutere, forklare og argumentere for fasernes placering undervejs.

Anslag i berettermodel: Anslaget er halen på hvalen. Dermed den første fase i en fortælling, som er opbygget omkring berettermodellen. Her får vi som publikum et udslag i spændingskurven, som med garanti lægger op til, at der senere vil ske noget. Læg mærke til her, om du får små hints til, hvad der muligvis vil ske senere i forløbet. Det er i anslaget, at vi som publikum allerede skal blive nysgerrige. Fortællingen skal pirre vores nysgerrighed, så vi gerne vil læse eller se det hele til ende, så vi kan finde ud af, hvad der mon egentlig er blevet lagt op til.
Præsentation i berettermodel: Præsentationen bygger sig i langsomt tempo op mod uddybningen, som er næste fase i berettermodellen. Der vil i denne fase opstå begyndende konflikter i narrativet. Vi vil som publikum højst sandsynligt blive introduceret for vigtige protagonister i fortællingen, og dertil få meget at vide hvordan de lever og har relationer til hinanden. Vil dog også allerede her begynde at forstå, at der kan være konflikter, som allerede nu stille og roligt begynder at optrappe.
Uddybning i berettermodel: Uddybningen i berettermodellen kan sommetider være svær at skelne fra præsentationen, fordi de minder en del om hinanden. I uddybningen vil vi lære karaktererne endnu bedre at kende, men på samme tid vil konflikten også stille og roligt begynde at komme mere og mere i fokus. Vi vil her for alvor blive bevidste om, at der er form for modstand i gærde, som kun vil blive værre med tiden.
Point of no return i berettermodel: Point of no return, P.O.N.R eller PONR henviser til, at der sker noget i plottet, som skaber et såkaldt vendepunkt. Det er dermed for sent for karaktererne at vende om, konflikten skal fortsætte. Dette sted i fortællingen er det mest afgørende moment. Dog er det meget vigtigt at huske, at der sagtens kan være afgørende steder i plottet, som kan betegnes som et point of no return.
Konfliktoptrapning i berettermodel: Nu begynder konflikten at udvikle og udvide sig til er blive endnu mere interessant eller svær. Konflikten bygger op til det nært forestående klimaks, men det bliver også mere kompliceret at finde frem til gode løsninger for alle karaktererne.
Klimaks i berettermodel: Når vi når til klimaks, bliver den helt store spænding for alvor forløst. Konflikten når sit højeste, og det hele vil begynde at eskalere. Det er dog også her i klimaks, at vi finder løsninger eller svar på konflikten. Selvom strukturen og plottet følger berettermodellen, behøver der ikke være en god løsning på konflikten i klimaks.
Udtoning i berettermodel: I udtoningen i berettermodellen får vi de sidste scener i historien, som vil komme til på sin vis at afslutte det hele. Nu kan personerne vende tilbage til, hvor det hele startede, eller måske opstår der noget helt nyt og uventet.

2. Brug citater eller passager fra din tekst eller film

Når du vil anvende en berettermodel på en novelle, roman, film eller kortfilm skal du som nævnt ovenfor kunne argumentere for, hvorfor du har placeret de syv faser, som du nu engang har valgt at gøre det. En måde, hvorpå du med fordel kan argumentere sagligt og fagligt, er ved at udvælge citater eller passager fra dit givne værk. På den måde viser du i eksempelvis din opgave, at du kan argumentere for, hvordan du selv kan se, at anslag, præsentation, uddybning, konfliktoptrapning, point of no return, klimaks og udtoning er placeret, hvor du har angivet, at det er. Men vælg dine citater og passager med omhu! De skal være sigende for den valgte fase. Hvis vedkommende, som du skal argumentere over for, ikke har læst eller set det, som du snakker om, kan det være svært at forstå meningen med et citat taget ud af kontekst. I det tilfælde ville det måske være bedst at vælge en passage. Det kan dog derudover også i visse tilfælde være svært at udvælge enkelte citater til hver af de syv faser. Derfor kan du også sagtens vælge hele passager, men i så fald bør du nok blot opsummere passagen frem for at citere den. Forklar derved kort, hvad der egentlig sker i den passage, og hvorfor det passer ind i den valgte fase.

Berettermodellen i noveller

Berettermodellen kan placeres på mange noveller, da de er meget korte, og derfor ofte har meget at skulle have fortalt på kort tid og plads. Af præcis den grund er mange noveller også bevidst opbygget omkring beretter- eller kontraktmodellen. Det er dog ikke en gylden regel, så man bør ikke altid gå ud fra, at dette er tilfældet. I det følgende er to korte analyser af to noveller.

Den blomstrende have

Den blomstrende have er en novelle, som er skrevet af Naja Marie Aidt, og blev udgivet tilbage i 1993 i samlingen Vandmærket. Vi har her at gøre med en ganske klassisk novelle, der har et kort handlingsforløb og starter in medias res. In medias res betyder, at novellen starter midt i handlingen, og vi derfor ikke nødvendigvis får en decideret præsentation.

Handlingen i Den blomstrende have

Thomas og vennen Erik holder sommerferie hos Thomas’ mor og morfar, som har et hus med en meget smuk og stor have. Kusine Mette er dog også med, men hun virker lidt kedelig for drengene, da Mette helst vil læse bøger. De fjortenårige drenge vil dog langt hellere være aktive, så de cykler, svømmer og læser i tegneserier. Erik begynder dog alligevel at finde lidt interesse i Mette, men det bliver hurtigt svært for Thomas at stille sig tilfreds med. Muligvis vil Mette og Eriks hemmelige kysseri komme til at ødelægge Thomas’ og Eriks venskab.

Berettermodellen og Den blomstrende have

Berettermodellen passer helt perfekt til Naja Marie Aidts Den blomstrende have. Et bud kunne være følgende, men husk at berettermodellen altid er op til fri fortolkning.

Anslag: En beskrivelse af sommerhusturen og vi møder karaktererne.
Præsentation: Miljø, altså tid og sted, beskrives. Vi får gennemgående en ret detaljeret beskrivelse af det miljø, som personerne befinder sig i. Det er et smuk område omkring vandet.
Uddybning: Vi får mere information om karaktererne.
Point of no return: Thomas får at vide, at Erik og Mette har kysset. Nu er der for alvor en konflikt i gang, får det har Thomas svært ved at håndtere.
Konfliktoptrapning: Thomas bliver usikker på sit venskab med Erik. Muligvis kan man læse ind i fortællingen, at Thomas faktisk selv har uforløste romantiske følelser for Erik.
Klimaks: Thomas forsøger at reflektere over, hvad der sker. Han accepterer, at ham og Erik ikke længere blot er børn, men at livet byder på nye udfordringer.
Udtoning: Erik og Thomas tager afsked med mormor, morfar og sommerhuset. Det lader til, at venskabet er godt igen, og nu kan noget nyt begynde.

Den sidste balkjole

Den sidste balkjole er en novelle af Herman Bang. Den sidste balkjole er skrevet i 1887 under det moderne gennembrud. Dette viser også, at ideen om berettermodellen altså ikke er en ny ting, selvom hollywoodfilm gerne tager opbygningen til sig.

Handlingen i Den sidste balkjole

I Den sidste balkjole møder vi to søskende, der hedder Antonie og Emma. De skal til bal, og er i gang med at sy en kjole til den yngste søster, Antonie. Antonie vil meget gerne med til ballet, da hun håber at finde en mand, som hun kan indgå ægteskab med. Den ældste søster, Emma, er derimod allerede forelsket i en, der hedder Otto, men han skal forloves med en anden kvinde.

Berettermodellen og Den sidste balkjole

Anslag: Vi bliver informeret om, at Antonie og Emma er i gang med at sy en kjole, fordi de forhåbentligt skal til bal.
Præsentation: Vi hører mere om de to søstre og deres mor. Vi får også at vide, at der det sidste lange stykke tid ikke har været mange bal, men nu skal de endelig afsted til bal igen.
Uddybning: Vi får serveret en del flashbacks. Da der ikke har været bal de sidste 10 år, er Antonie og Emma ved at blive gamle (30 og 34 år). Der begynder sig derfor her at melde sig en konflikt.
Point of no return: Alle Emma planer ryger i vasken, da Otto forlover sig med en anden.
Konfliktoptrapning: Nu lægges alt ansvar over på Antonie, fordi hun er den yngste af de to søstre. Emma og Antonie græder sammen.
Klimaks: Antonie og Emma har syet kjolen til Antonie færdig. De er dermed helt klar til ballet. Men Emma får fortalt, at hun er blevet for gammel til at danse.
Udtoning: Emma græder ned sin balkjole, der derfor, jævnfør titlen på novellen, også bliver den sidste balkjole.

Berettermodellen i filmens univers

Som vist fungerer berettermodellen rigtig godt i noveller såsom Den blomstrende have af Naja Marie Aidt fra 1993 og Den sidste balkjole af Herman Bang fra 1887. Man dog også sagtens bruge modellen på både spillefilm og kortfilm. Det fungerer faktisk i virkeligheden på præcis samme måde, som det gør med en tekst. Selvfølgelig vil passagerne for hver af de syv faser i berettermodellen i en spillefilm være meget længere end i en kortfilm. Det er ligesom, at passagerne i en roman vil være længere end i en novelle. Derfor giver det også mere mening at argumentere med citater i kortfilm og noveller, men bruge hele passager som parafraser i romaner og spillefilm. En spillefilm, der er særligt relevant at bruge modellen på, kunne være Hvidstengruppen fra 2012 af Anne-Grethe Bjarup Riis.

Berettermodellen på engelsk

Når berettermodellen nu er en ret obligatorisk model at lære i Danmarks danskfag, kan det være fristende også at bruge den i engelsk. Der findes noget ikke en direkte oversættelse hertil. Vi kunne dog på engelsk kalde berettermodellen narrative structure, composition eller arc. Her har vi ligeledes at gøre med anslag præsentation, uddybning, point of no return, konfliktoptrapning, klimaks og udtoning, hvor oversættelsen vil lyde noget a la:

Anslag = Teaser
Præsentation/uddybning = Elaboration
Point of no return = Point of no return
Konfliktoptrapning = Conflict escalation
Udtoning = Resolution eller Denouement

En anden engelsk model

På engelsk burger man dog også en lidt anderledes model, som dog i bund og grund minder ret meget om den danske berettermodel. Denne model hedder The Narrative Arc, og er inddelt i tre akter, der udgør den gode fortælling. Dette er opdelt således:

Akt 1: Setup

Incident

Akt 2: Conflict

Confrontation
Climax

Akt 3: Resolution

Decision
Resolution

Hvad med aktantmodellen?

Aktantmodellen kan rent faktisk bruges sammen med berettermodellen, da begge modeller ofte kan spille sammen. Du kan derfor udvide dine analyser ved både at inddrage aktant- og berettermodellen. Hvor berettermodellen handler mest om plot og spænding i en fortælling, koncentrerer aktantmodellen sig derimod om selve karaktererne. Aktant er et lidt spøjst ord, men det betyder, at det er en form for figur i fortælling, som handler. På latin betyder actus nemlig handling, og du kender det sikkert også fra det engelske ord action. Aktantmodellen passer også på mange fortællinger ligesom berettermodellen. Dog bruger vi den oftest i forbindelse med folkeeventyr, som vi fx kender fra H.C. Andersens velkendte eventyr. Dog kan aktantmodellen sagtens bruges til at analysere både bøger, film og tv-serier. I aktantmodellen har vi at gøre med seks aktanter, der udgøres af: objekt, subjekt, giver, hjælper, modtager og modstander.

1. Hvad er subjekt i aktantmodellen?

Subjektet i en fortælling er en hovedperson, som vi følger nært. Subjektet har en form for mål, som vedkommende gerne skulle nå frem til.

2. Hvad er objekt i aktantmodellen?

Subjektet eller hovedpersonen mål kaldes i aktantmodellen for objekt. Objekt er måske en anelse misvisende, da målet ikke nødvendigvis behøver at være noget materielt, altså en genstand. Målet kan også være en person eller noget mere abstrakt såsom forelskelse, at blive kureret for en sygdom, blive lykkelig eller lignende.

3. Hvad er giver i aktantmodellen?

Giveren i modellen er den eller det, som i sidste ende kan fuldføre målet for subjektet/hovedpersonen. Giveren giver objektet til modtageren.

4. Hvad er modtager i aktantmodellen?

Modtageren i modellen er den, som modtager objektet af giveren. I langt de fleste tilfælde vil modtagere også være subjektet, men der er dog tilfælde, hvor modtageren er en anden, men dette vil for det meste også føre til ulykkelige slutninger, da subjektet derved ikke får fuldført sit mål/objekt.

5. Hvad er modstander i aktantmodellen?

Modstanderen kan både være en person, en ting eller andre omstændigheder, som kommer til at skabe konflikter for subjektet, når vedkommende forsøger at fuldføre sit mål eller objekt. Modstanderen vil tit og ofte være den ’onde’ i fortællingen, som af en eller anden grund ikke ønsker, at hovedpersonen skal få opnået sit mål. Modstanderen kan dog i nogle situationer faktisk også være subjektet selv, fordi subjektet måske skal ændre noget i sig selv for at kunne opnå objektet. Der kan derfor også sagtens være flere ting, som kan betegnes som modstandere.

6. Hvad er hjælper i aktantmodellen?

Ligesom modstanderen kan hjælperen i aktantmodellen også udgøres af både personer, ting og omstændigheder. Hjælperen bidrager til, at subjektet kan få fuldført sit mål. Og nøjagtigt på samme måde som modstanderen kan en hjælper også være en egenskab hos subjektet selv. Der kan vi også her sagtens tale om flere hjælpere, der kan udgøres af mange ting.

Hvad med kontraktmodellen?

Måske har du allerede hørt om ’hjem ude hjem’-modellen? Mange kender faktisk denne model med det navn, men den hedder nu rigtigt kontraktmodellen, men det ved de færreste. Denne model siger ligesom berettermodellen også noget om handlingsforløbet, men de to modeller kan sagtens være til stede på en og samme tid. Ligesom med aktantmodellen bruger vi også ofte kontraktmodellen i eventyr, hvor en karakter først er hjemme, bevæger sig ud på eventyr og vender så til sidst hjem igen. Det er dog vigtigt her at pointere, at hjem ikke skal forstås helt så bogstavligt. Hjem betyder ikke, at karaktereren skal være i et fysisk hjem med familie og venner. Hjem kan også blot betyde, at alt er i harmoni, og at der så vil ske noget, som vil ødelægge idyllen og harmonien.

Hvad er hjem (kontrakt indgås)?

Hovedpersonen er i første fase hjemme i vante omgivelser. Personen har det godt og er i harmoni med sig selv og folk omkring sig. Alt er så at sige godt.

Hvad er ude (kontrakten brydes)?

Når vi bevæger hos hen til fasen ude, så er der tale om to mindre faser. Den ene er, at kontrakten fra forrige fase brydes, mens den anden minifase er prøvelser og udfordringer, som skal løses.

Kontrakten brydes: Der opstår en eller anden form for konflikt, som bryder harmonien. Noget går galt, som skal løsen.
Prøvelser og udfordringer: Personen gennemgår prøvelser, som skal løses på en vis.

Hvad er hjem (kontrakten genoprettes)?

Konflikten er nu blevet løst, efter prøvelserne er gennemgået. Orden og kontrol kan genoprettes. Personen er hjemme igen, og alt er godt.

Aktantmodellen og Den blomstrende have

Der er allerede tidligere blevet vist, hvordan berettermodellen kan bruges på Naja Marie Aidts Den blomstrende have. Man kan dog også sagtens samtidigt anvende aktantmodellen på samme novelle. Hvis man skulle bruge aktantmodellen på Den blomstrende have, ville det se nogenlunde sådan ud:

Hjem (kontrakt indgås)

Thomas og Erik tager til det smukke sommerhus hos Thomas’ mormor og morfar. Alt er godt, og det glæder sig til en spændende sommer med masser af spas og drengehygge. Der bliver dog allerede her lagt op til, at der skal ske noget, som sikkert vil omhandle Mette, som drengene som udgangspunkt ser som kedelig.

Ude (kontrakten brydes)

Kontrakten brydes: Erik kysser med Mette. Kontrakten i Thomas’ og Eriks venskab brydes. Disharmoni opstår.
Prøvelser og udfordringer: Thomas og Erik skal forsøge at få venskabet til at fungere igen. Thomas skal forholde sig til, at barndommens glæder stille og roligt glider fra dem.

Hjem (kontrakten genoprettes)

Venskabet genopstår, og Thomas og Erik tager afsted fra sommerhuset, og er nu klar til at blive voksne med alt, hvad det medfølger.

Sådan laver du en god analyse i dansk

Der er ikke en bestemt opskrift på at lave en god analyse i danskfaget. En analyse kan laves på utroligt mange forskellige måder, og derfor kan vi egentlig ikke tale om gode og dårlige analyser. Du kan dog forbedre din analyse på flere måder, så den står mere stærkt, og du måske får fremhævet langt flere vigtige pointer i din analyse.

Hvis du har svært ved at komme i gang med at analysere

Hvis du ofte synes, at det er svært at komme ordenligt i gang med en analyse, er der masser af råd at hente. Start ud med at læse din novelle eller roman eller se din spille- eller kortfilm. Det kan sagtens kræve af dig, at du læser eller ser det flere gange, før du faktisk begynder at opdage forskellige ting. Start herefter ud med at brainstorme. Hvad har du egentlig lige observeret? Hvad har det af betydning for teksten eller filmen? Skriv alt ned, som du tænker over. Måske giver det ikke mening lige nu og her, men senere når din analyse åbner sig mere og mere op, vil du måske se meningen i det, som du har skrevet ned i din brainstorm. Hvis du læser en tekst, kan du med fordel strege under i teksten, mens du læser. På den måde kan du altid nemt og hurtigt finde frem til vigtige citater, dialoger og passager i din novelle eller roman. Du kan også bruge overstregningstusser i forskellige farver, hvor hver farve betyder noget bestemt for dig. Husk endelig at skrive ned, hvad farverne skal betyde. Ellers kan du komme til at bytte rundt på det, og så bliver det hele blot endnu mere forvirrende. Til sidst kommer lige en lille opsummering af ovenstående tips og tricks:

Læs din tekst / se din film mere end en enkelt gang. Gerne 2-3 gange.
Brainstorm. Skriv alt ned, som du kommer til at tænke på efter at have læst eller set et værk.
Hvis du læser en tekst, så understreg vigtige citater og passager undervejs, så du senere kan genfinde det hurtigt. Brug eventuelt tusser i forskellige farver.

Kom i gang med analysen

Når du har læst din tekst eller set din film nok antal gange til at få skrevet en masse gode ting ned i din brainstorm, er du ved at være klar til at komme i gang med at analysere for alvor. Nu skal du i gang med at bruge det kloge hoved. Her får du en tjekliste, som du kan tage udgangspunkt i, når du skal til at analysere. Vi starter med en tekstanalyse, da tekst- og filmanalyser adskiller sig en hel del.

Sådan laver man en tekstanalyse

Når du skal i gang med din tekstanalyse i dansk, kan du tænke over følgende. Ikke alle dele er lige relevante for alle tekster, så udvælg dine pointer med omhu. Din analyse bliver som udgangspunkt ikke blot god af, at du kan tjekke alle punkterne af. Den kan faktisk nemt gå hen og blive dårligere, fordi din analyse bliver meget formel og slavisk udarbejdet.

Hvilken tekst er der tale om? Er det fakta eller fiktion? En novelle eller en roman? Hvilken genre?
Hvad er handlingsforløbet? Og hvordan er det bygget op? Er der begyndelse, midte og afslutning? Passer opbygningen til enten beretter- eller kontraktmodellen?
Lav en personkarakteristik. Hvad har vi fået at vide om personerne? Hvordan er deres indbyrdes relationer? Kan man sige noget om dem ud fra aktantmodellen? Sker der en udvikling for karaktererne?
Lav en miljøbeskrivelse. Hvordan ser der ud? Hvordan bor karaktererne? Hvilken tidsalder er vi i?
Hvordan er teksten skrevet? Nutidigt eller gammeldags? Er det formelt eller uformelt?
Hvilken synsvinkel? Hvem er fortælleren? Er det en alvidende fortæller eller en personbunden fortæller?
Sker der ændringer i tiden i handlingsforløbet? Starter fortællingen i in medias res? Er der flashbacks- eller forwards?
Analyser sproget. Bliver der brugt billedsprog? Det kunne fx være metaforer, sammenligninger, besjælinger og lignende.
Er der brugt andre virkemidler, der har betydning for fortolkningen?

Saml nu alt det, som du har kommenteret på ud fra ovenstående punkter. Danner der sig nu måske en rød tråd? Hvordan hænger tingene sammen? Hvorfor har forfatteren taget de kunstneriske valg. Ud fra dette kan du måske lave en samlet fortolkning, der kan føre til et endeligt budskab i din analyse.

Sådan laver man en filmanalyse

Mange af punkterne kommer til at gå igen, når man skal lave en filmanalyse i stedet for en tekstanalyse. Der er også en masse virkemidler, som man kan bruge i en film, som ikke kan lade sig gøre på helt samme måde i en tekst. Igen gælder det, at du bør udvælge de punkter, som er relevante for filmen. Punkterne kan bruges både til spille- og kortfilm.

Hvilken film er der tale om? Er det fakta eller fiktion? En spille- eller en kortfilm? Hvilken genre er filmen?
Hvad er handlingsforløbet? Og hvordan er det bygget op? Er der begyndelse, midte og afslutning? Passer opbygningen til enten beretter- eller kontraktmodellen?
Lav en personkarakteristik. Hvad har vi fået at vide om personerne? Hvordan er deres indbyrdes relationer? Kan man sige noget om dem ud fra aktantmodellen? Sker der en udvikling for karaktererne?
Lav en miljøbeskrivelse. Hvordan ser der ud? Hvordan bor karaktererne? Hvilken tidsalder er vi i?
Hvordan er sproget? Nutidigt eller gammeldags? Er det formelt eller uformelt?
Er der en særlig synsvinkel til stede?
Sker der ændringer i tiden i handlingsforløbet? Starter fortællingen i in medias res? Er der flashbacks- eller forwards?
Hvordan er billedkompositionen? Er der særlige indstillinger eller sekvenser? Hvad med kamerabevægelser, klipning, framing og beskæring?
Hvordan er farverne? Og har det en betydning for filmen og det tilhørende budskab?
Hvordan er lyset blevet brugt?
Hvordan er lyden? Er det reallyd, eller er der brugt musik, lyde eller andet?
Er der brugt andre virkemidler, der har betydning for fortolkningen?

Ligesom med tekstanalysen kan du nu samle op på dine kommentarer og pointer i ovenstående punkter. Hvordan spiller alle tingene sammen? Understreger de hinanden? Eller modsiger de måske nærmere hinanden? Hvorfor har forfatteren taget de kunstneriske valg? Ud fra dette kan du måske lave en samlet fortolkning, der kan føre til et endeligt budskab i din filmanalyse.